En af frimureriets aktiver er at give den enkelte frimurer mulighed for at udvikle sig til at blive det bedste han eller hun kan blive med det potentiale, der nu engang forelægger.
Frimureriet skaber for den enkelte en mulighed for selvudvikling. Selvudvikling er her forstået som udvidelse af en enkeltpersons evner ved egen kraft. Den udvikling vil naturligvis blive påvirket af de mennesker og organisationer, som personen omgiver sig med.
I det operative frimureris tider var fokus på udviklingen af de skaberevner, som ligger til grund for at være en dygtig håndværker. Man gik igennem de tre udviklingsfaser lærling, svend og mester. Med udviklingen fra operativ frimureri til spekulativ frimureri blev selvudviklingsbegrebet udvidet til også at indholde en udvidelse af sindet. Således intellekt og talenter, især gennem uddannelse. Dette foregik ikke kun til fordel for personen selv, men også til fordel for samfundet generelt.
Frimureriet i dag
Verdens tilstand og måden den enkelte opfatter den på, påvirker i høj grad niveauet for selvudviklingspotentialet. Den enhedstanke som frimureriet fastholder, i forhold til universet og personens plads deri, kan findes i de tre grader, som den dag i dag, kaldes for lærling, svend og mester.
Frimureriet opfattes almindeligvis som at operere med to dimensioner, den materielle og den spirituelle. I den spirituelle sammenhæng er der oprindeligt én enhed, almindeligvis omtalt som Verdens Store Bygmester. Det er samtidig denne ’enhed’ frimureriet tilskriver det moralske system, oplyst ved allegorier. Hvad det enkelte medlem evt. navngiver denne enhed til at være, er for frimurerisystemet irrelevant og overlades til hver især. Almindeligvis opfordrer frimureriet i forhold til den materielle sammenhæng hver enkelt til at udvide sin viden og intellektuelle færdigheder for at opnå en øget forståelse generelt.
Det frimuriske syn på det enkelte menneske
Vi træder alle ind i denne verden hjælpeløse, og er afhængige af andre til at overleve og udvikle os.
Vi træder alle ind i denne verden lige. Ikke forstået som ’ens’ i biologisk, intellektuel sammenhæng. Ejheller i monetær sammenhæng, men lige i forståelsen som ’dødelige væsner’.
Vi deler at være gensidigt afhængige, dødelige væsner, hvorfor der er behov for velgørenhed og støtte til hinanden især i problemfyldt tider.
Selvudvikling opnåes ved udvidelse af intellektet gennem studiet af naturen og videnskaberne, og ved at benytte sin rationelle tankegang på sine livserfaringer.
At søge efter fornuft og udvidelse af sine intellektuelle evner, og samtidig underlægge sig den universielle enhed, vil føre til sandhed og dyd. Dyd forstået som det fuldt, udlevede liv.
Vi kan nu se, at menneskelig dødelighed og universiel velgørenhed er understreget i frimurerisk sammenhæng. Frimureriet ser i stort omfang selvudvikling som et arbejde, hvor fornuft og intellektuelle evner styrkes. Frimureriet har en lang historisk tradition, som definerer selvudvikling på denne måde.
Filosoffer som kan siges at have påvirket den frimuriske tanke
- Platon – Staten – den politiske opdeling men også særligt afsnittet om hulelignelsen og solbilledet.
- Aristoteles – Metafysik – fastholdt at den materielle verden var virkelig (vs. Platon).
- St. Augustin – The city of God – Primært tanken omkring forenelse med Gud.
- Thomas Aquinas – Summa Theologica – universet er baseret på fornuft, og den viden fører til Gud.
For frimurere er der ingen nødvendig kontrast mellem videnskab og en tro på ‘enhed’, som grundlag for universets skabelse. Viden om universet giver en bedre forståelse af de kreative love. Som resultat af ovenstående understreger frimureriet vigtigheden af intellektet og fornuften i søgen efter forståelse af universet og menneskets plads i samme.
Afslutningsvis er det relevant at påpege, at frimureriet giver et moralsk grundlag, hvorpå beslutninger foretages. Det handler om værdier og standarder. Ikke som i kommercielle sammenhænge eller enkeltstående, etiske handlingssituationer. For at få dybere begreb om denne del af frimureriet er den enkelte nødt til at dykke ned i de fordringer, de møder i Arbejdet, og generelt de filosofier som frimureriet bygger på. At have forstået frimureriet er også at fortolke og benytte det i en hastigt forandrende verden.