Smallegadekonflikten

København, den 8. novbr. 1960.

Til samtlige brødre indenfor Frimurerlauget under Storlogen af Danmark af G.F. & A.M.

Kære brødre!

I anledning af, at Storlogen af Danmark på det ekstraordinære storlogemøde no. 2 i Herning d. 8/10 d.å. endeligt vedtog den såkaldte tilslutning til Den Danske Frimurerorden (Storkapitlet af den svenske ritus) i henhold til forelagte udkast til overenskomst herom, finder vi anledning til at gøre Frimurerlaugets brødre opmærksom på følgende væsentlige kendsgerning.

Da Storlogen af Danmark blev endeligt konstitueret d. 15/11. 1931, skete det, efter at det udtrykkeligt var fastslået, at der ikke fandtes nogen (regulær eller irregulær) Storloge i Danmark af det universelle laugsfrimureri, da den eneste selvstændige Frimurerorden her i landet var den Danske Store Landsloge (i stamhuset på Blegdamsvejen), som i virkeligheden var (og stadig er) et højgradskapitel af de øverste grader af det >>særlige svenske system<<, som med urette hævdes at stamme fra den middelalderlige Tempelherreorden, der iøvrigt er Frimureriet aldeles uvedkommende.

Der var ganske vist i 1900 oprettet en regulær loge af Storlogen af Hamburg (vistnok den eneste regulært oprettede Storloge i Tyskland) af det ægte universelle Frimureri, og senere oprettedes to andre loger, men disse loger har aldrig taget skridt til at danne en Storloge. To af disse er senere ophævet, og den tredie er desværre gået ind under Den Danske Frimurerorden.

Da disse loger således aldrig har besluttet sig for at forene sig i en regulær Storloge, stod det således frit for andre kredse af Frimurere at forene sig i dannelsen af en Storloge.

Allerede den 15. april 1929 oprettedes af 15 loger i Frimurerhuset, Smallegade 33, den første Storloge i Danmark af rent Laugsfrimureri, på grundlag af et italiensk patent, som desværre imod al sund fornuft ikke blev anerkendt. Storlogens ledere søgte derfor forbindelse med anerkendte Storloger for at få vor Storloge konstitueret, så den kunne blive anerkendt.

Efter at Vicestormesteren for Storlogen af Frankrig havde haft lejlighed til at sætte sig ind i de frimuriske forhold her i landet på tog Storlogen af Frankrig sig at re-konstituere vor Storloge, og begyndelsen blev gjort ved at 8 brødre blev optaget personligt i loger i Paris (Højgradsbrødrene blev optaget i Højgraderne samtidig).

(Det vil føre for vidt at forklare alt om denne konstitution, men vi kan anbefale brødrene hos deres loges storlogemedlemmer at låne de af broder Otto Larsen sidste vinter udsendte redegørelser herom).

Resultatet blev:

Efter at Stormesteren for Storlogen af Frankrig havde givet sit samtykke, blev Storlogen af Danmark den 15. november 1931 konstitueret af loger, som var sammensat udelukkende af personligt optagne regulære frimurere (dels i Paris, dels i København af en delegationsloge fra Symbolske Storloge af Tyskland >>Zur Erkenntnis<<).

Storlogen af Frankrigs generaldelegerede, broder S. Neumann, som var sendt af Storlogen af Frankrig, bekræftede den ubestridelige regularitet af denne konstitution. Efter at broder S. Neumann havde givet beretning om konstitutionen af Storlogen af Danmark til sin Storloge, blev Storlogen af Danmark anerkendt på Storlogen af Frankrigs ordinære Storlogemøde i januar 1932, og venskabsgaranter blev udvekslet.

På hemmelige møder med de ordf. mestre og bl.a. på et fællesmøde afholdt af logerne >>De Tre Søjler<< og >>Den Gyldne Cirkel<< (på sidstnævnte møde var man lige ved at forbyde broder Sjallung og br. Otto Larsen at tale, trods det de var æresmedlemmer af >>Den Gyldne Cirkel<< og broder Sjallung også af >>De Tre Søjler<<) citerede Stormesteren, broder Viggo Christensen, forskellige breve bl.a. fra Tyskland, hvori der advaredes mod at konstituere vor Storloge på den måde, som den blev. Ingen af de brødre, som advarerer, har imidlertid kunnet anvise en anden og bedre vej. Men broder Viggo Christensen glemte at meddele, at Den Symbolske Storloge af Tyskland igennem den senere uden forbehold afgivne anerkendelse af Storlogen af Danmark har anerkendt både optagelsen af de danske brødre i >>Zur Erkenntnis<< og konstitueringen af Storlogen af Danmark, og udvekslet venskabsgaranter med os, og på Storlogens Johannesfest i Smallegade 33 søndag den 26. juni 1932 lod Stormesteren br. Leo Müffelmann, dept. Stormester br. P. Heinsen, Storsekretæren br. R. Koner (nuværende Æresstorkommandør af Det Højeste Raad af 33. grad for Tyskland) og Storskatmesteren br. A. Bünger sig udnævne til Æresmedlemmer af vor Storloge og modtog vor Storloges gyldne fortjenstmedaille – kan man forlange mere anerkendelse af vore handlinger. Yderligere tilbød både Storlogen af Frankrig og Symbolske Storloge af Tyskland de brødre, der måtte ønske det, at blive stående som medlemmer af henholdsvis de franske og tyske loger, hvori de var blevet optaget. Tilbyder en regulær Storloge irregulære brødre medlemsskab? (Dette er værd at tænke på for dem, der vil tænke over sagerne).

På den universelle Frimurer Ligas kongres 1932 blev Storlogen af Danmarks brødre anerkendt som regulære frimurere og berettiget til medlemsskab.

Storlogen af Danmark er således regulært konstitueret, og dens regularitet er fuldtud anerkendt af de to Storloger, hvis brødre var tilstede ved konstitutionen.

Hvorledes forholder det sig med den Danske Frimurerorden?

Den første loge blev stiftet i 1743, og indtil 1765 var der stiftet ialt 3 loger foruden en provincialstorloge, som var stiftet af grev C.C. Danneskjold Laurvig, som havde modtaget bemyndigelse hertil fra Storlogen af Englands stormester. Disse loger blev i 1765 opløst for bestandig, og fra dette år og indtil 1900, da Storlogen af Hamburg oprettede den første loge i København, har der ikke været arbejdet i det regulære laugsmureri i Danmark. Der skiftedes system tre gange (hvorledes kan man skifte frimurersystem?) sidste gang i 1858, da det svenske system indførtes. Dette system er indført af K.V. Eckleff i Sverige, idet han den 30./11. 1756 stiftede nogle loger i Sverige. Hans fuldmagt til at danne loger er meget tvivlsom, da det ikke er opklaret, hvor han har sin fuldmagt fra. (Muligvis et højgradskapitel i Schweitz). Fra England har han intet.

Hertug Carl af Södermanland, som var chef for den ægte Storloge i Sverige, underlagde dennes laugsloger under de Eckleffske højgrader, og dannede på den måde en højgradsorden, hvis øverste ledelse beherskede laugslogerne og satte dermed det svenske frimureri udenfor det regulære frimureris arbejdsform. Alt blev derefter fra første til sidste grad styret diktatorisk, og i modstrid med det universelle frimureri blev det en ren kristen orden.

Det svenske system arbejder således i modstrid med de af Storlogen af England to gange offentliggjorte kundgørelser i 1929 og 1938, hvori det fastslås, at der er religionsfrihed i logerne, at Storlogen kun kan bestå af loger, der arbejder i de tre symbolske grader, og at Storlogen af England hverken anerkender eller tåler en højere murisk autoritet (Højgrader) af hvilken art det end kan være.

Det svenske system er således, Frimurer-verdenshistorisk set, irregulær i sin oprindelse, irregulært i sin arbejdsmetode og irregulært i sit forhold til de regulære Storloger ude i verden, som tror, at det svenske frimureri (også her i landet) består af en regulær Storloge.

Ikke desto mindre anerkender Storlogen af England det svenske system, uvist af hvilken grund, måske af uvidenhed, og denne anerkendelse lever systemet højt på, og nu har oven i købet et flertal indenfor vor storloge besluttet at blive en underafdeling under dette system.

Den Danske Frimurerorden (Landsloge) arbejder efter et patent udstedt af kong Frederik d. VII (altså ikke udstedt af den svenske frimurerorden i Stockholm) og er således en selvkonstitueret orden. Dette til oplysning for dem, der kun vil anerkende Storloger, som har patent udstedt af en udenlandsk Storloge.

Efter de oplysninger, der er fremkommet, er det et fåtal af Storloger, som overhovedet har noget patent. Nu siger man, at vor Storloge kan ikke blive anerkendt, da den ikke har noget patent fra en udenlandsk Storloge. Den Danske Frimurerorden har ikke noget sådant patent og er i alle måder irregulær, men den er anerkendt. Storlogen af Danmark har intet sådant patent, men er i alle måder regulær, den vil de store Storloger ude i verden ikke anerkende. (Bemærk at der i sin tid var ca. 60 fornuftige Storloger ude i verden, som godt ville anerkende vor Storloge). Storlogerne i udlandet, som intet patent har, forlanger at Storlogen af Danmark skal præstere et sådant patent, som de ikke selv har. Storlogen af Danmark arbejder regulært, Landslogen gør det modsatte, den anerkendes, men vor Storloge anerkendes ikke. Kommentarer er overflødige.

På det ekstraordinære Storlogemøde i Herning blev der fremsat følgende forslag til dagsordenen, som selvfølgeligt blev forkastet:

Forslag til dagsordenen for >>Storlogen af Danmarks<< ekstraordinære Storlogemøde i Herning lørdag den 8. oktober 1960 kl. 18 vedrørende dagsordenens punkt d. jvnf. punkterne c. og e.

>>Idet Storlogen af Danmark af Gamle, Frie og Antagne Murere konstaterer, at de forudsætninger, hvorunder den blev endeligt konstitueret den 15./11. 1931, stadig består, nemlig den ved denne lejlighed fastslåede uomstødelige kendsgerning, at der ikke forud fandtes nogen Storloge i Danmark af det ægte Universelle Frimureri.

udtaler den sin dybeste beklagelse af, at der i modstrid med dette Universelle Frimureris gamle og uforanderlige Landemærker, som danner grundlaget for Storlogen af Danmarks Konstitution og dens Love og Regler, er blevet optaget forhandlinger med >>Den Danske Frimurerorden<<, der arbejder i modstrid med disse uforanderlige principper for det ægte Universelle Frimureri, om en omdannelse af Storlogen af Danmark til en underafdeling af denne i alle måder irregulære Orden,

og afviser enhver videre forhandling af forslaget om tilslutning til denne irregulære Orden, som kun har opnået anerkendelse i Udlandet under urigtige forudsætninger, hvilket ubestrideligt fremgår af, at Storlogen af England ved sine officielle erklæringer af 4./9. 1929 og 3./9. 1938 klart og utvetydigt har tilkendegivet at Ordener, der arbejder og styres som denne Orden, ikke er regulære, – og

idet Storlogen af Danmark samtidig konstaterer og fastslår, at enhver Broder af Frimurerlauget i Danmark, som måtte lade sig forlede til at stemme for forslaget om tilslutning til denne irregulære Orden, ved selve denne handling klart og åbenlyst overtræder de Gamle Landemærker og dermed udtræder af det ægte Universelle Frimureri og derved også Frimurerlauget under Storlogen af Danmark, således at dette herefter må forsætte sin virksomhed som alene bestående af de øvrige Brødre og Loger, som de tilhører, og

at disse tilbageblevne landemærketro Brødre og deres Loger er frimurerisk forpligtede til at opretholde og forsætte Frimurerlauget og Storlogen af Danmark i henhold til Konstitutionens klare bestemmelser, til at videreføre arbejdet indenfor det ægte Universelle Frimureri og til at hævde såvel Storlogens og Laugets som Logernes og alle dertil knyttede institutioners og organisationers (selskabers, fonds o.s.v.) frimuriske og økonomiske rettigheder med alle midler efter frimurerisk og borgerlig Lov og Ret.<<

går Storlogen over til næste punkt på Dagsordenen.

Brødre, som er enige i ovenstående opfattelse, bedes henvende sig til en af nedennævnte brødre, som alle tilslutter sig ovenstående opfattelse af frimureriet i Danmark,

Janus Vesta no. 3.
Kr. Nielsen

Danevirke no. 13.
Emil Peulecke,
K.M. Kjærulff,
Johs. Christensen,
Oscar Peulecke.

Phoenix no. 14.
A.T. Borelli.

De Tre Hamre no. 15.
Aage Lønge,
Fr. Sedivy,
Peder Fischer
Erik Larsen
Gr. Sjallung
Otto Larsen
Axel Christiansen
Astley Gätke,
F. Wernfeldt Hansen,
Otto H. Mortensen,
C.S. Christensen.

Den Gyldne Cirkel no. 19.
C.S. Jensen
Alex Albrechtsen,
Arnold K. Lange
Anker Julskov Hansen,
Frank Lenander,
H.P. Andersen
Curt Andersen
M. Bagger-Hansen
Svend Nielsen.

Den Raa Sten no. 25.
Olaf Wanting,
P.A. Dukholt,
Mogens L. Volck.